PODCAST
Ellids Kristensen
Når man får en indgribende kræftsygdom som fx myelomatose, er der meget i ens krop og ikke mindst hverdag, som ændrer sig. Mange myelomatosepatienter oplever senfølger som fx træthed og mindre sexlyst.
I dette afsnit taler vi om nogle af de udfordringer i sexlivet, som mennesker med myelomatose oplever. Hvorfor er det vigtigt for nogle personer at genskabe nærheden i parforholdet? Og hvordan kan man – både som patient og pårørende - imødekomme udfordringerne og få nærheden tilbage? I podcasten giver sexolog Ellids Kristensen gode råd til, hvordan man kan skabe intimitet og nærhed på trods af en kronisk sygdom som myelomatose.
Ellids Kristensen er overlæge og klinisk lektor ved Sexologisk Klinisk på Psykiatrisk Center København. Ellids Kristensen har siden 1980 hjulpet personer med en kronisk sygdom med at genfinde intimiteten og nærheden. Selvom vi har rykket os de seneste år, mener Ellids Kristensen stadig, at der er en ’berøringsangst’ - både fra sundhedspersonale og patienter - ift. at tale om udfordringer med sex og intimitet, når man har en kronisk sygdom.
27. NOV 2020 - 21:12 MIN.
Når videnskaben og lægen ikke kan besvare alle spørgsmål, kan nogle kræftpatienter have behov for at tale med en helt anden – nemlig hospitalspræsten. Lyt med her, hvor hospitalspræst, Lotte Mørk, fortæller om sin varierende hverdag på Rigshospitalet og de spørgsmål og tanker, hun ofte taler med blandt andre kræftpatienter om. Og hvorfor en samtale med netop en præst kan være med til at give en forløsning, så man lettere kan nå en accept af, hvor man nu er i livet.
Lotte Mørk
27. NOV 2020 - 21:01 MIN.
Det kan virke meningsløst at få stillet en kræftdiagnose. Hvorfor har jeg fået kræft? Er det min egen skyld? Kunne jeg have gjort noget anerledes for ikke at få kræft? Mange kræftpatienter forsøger at finde en mening med sygdommen og kan i et forsøg på at opnå kontrol tillægge sig selv en stor skyldfølelse. Det oplever hospitalspræst Lotte Mørk. Lyt med i denne episode, hvor Lotte Mørk sætter ord på, hvad det ofte er, at patienter med fx myelomatose føler, når de får stillet diagnosen.
Lotte Mørk
22. FEB 2021 - 17:36 MIN.
Lyt med og bliv klogere på, når overlæge Morten Salomo forklarende fortæller, hvad myelomatose er for en sygdom, hvilke behandlingsmuligheder der er i dag og ikke mindst, hvad personer med myelomatose selv kan gøre for at få en bedre hverdag med sygdommen.
Morten Salomo
22. FEB 2021 - 14:26 MIN.
I denne podcast forsætter vi snakken med overlæge Morten Salomo fra Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet, der giver os et indblik i, hvad man kan forvente af et liv med myelomatose. Lyt med og hør også Mortens gode råd til, hvad man som patient selv kan gøre.
Morten Salomo
podcast
I ’Sammen om kræft’ er vi i dialog med alle, der er med til at stå sammen om kræft. Lyt med, når vi blandt andre taler med læger og andre eksperter, der videregiver den nyeste viden på området.